Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

SoMe Manager Praktikant

Melt

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Vil du arbejde med musik- og kulturevents? Brænder du for kommunikation og marketing? Så er denne praktikstilling noget for dig.

Du vil indgå som en del af teamet i en lille virksomhed. Vi arbejder i et ambitiøst og kreativt miljø, hvor der er plads til ideudvikling og tonen er uformel. Vi kan tilbyde dig en praktikplads, hvor der er en høj grad af medbestemmelse, ansvar og fleksibilitet. Du vil få mulighed for at sidde med udfordrende og spændende opgaver fra første dag.


VI TÆNKER AT DU:
- Skriver knivskarpt.
- Har en stor interesse for formidling af kunst, kultur og musik.
- Gerne vil arbejde med digital marketing og kommunikation: SoMe marketing, digitale strategier, pressestrategi og udførelse, webkommunikation, koncepter til content, samt brand building.
- Formulerer dig godt skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
- Har brugt Facebook Business Manager før.
- Er i gang med en længere videregående uddannelse og er på minimum tredje semester eller højere. Måske inden for kommunikation, digital marketing, journalistik eller lignende.


DINE ARBEJDSOPGAVER VIL VÆRE FØLGENDE:
- Skrive tekster til diverse digitale platforme - nyhedsbreve, blogindlæg, SoMe
- Poste på SoMe platforme
- Udvikle nye kommunikative tiltag, i samarbejde med teamet.
- Udarbejde digitale marketing koncepter og strategier.


VI TILBYDER:
- Et dynamisk, kreativt og lærerigt arbejdsmiljø.
- Indblik i marketing og kultur branchen og de mange processer.
- Selvstændige arbejdsopgaver og tillid under ansvar.


Arbejdets omfang vil svare til en arbejdstid på ca. 37 timer om ugen. Der tages naturligvis højde for studieaktiviteter i forbindelse med praktikken. Virksomheden har lokaler på Vesterbro hvor du vil få kontorplads stillet til rådighed. Praktikpladsen er ulønnet, der er betalt frokost og alle udgifter i forbindelse med arbejdet dækkes naturligvis.

Læs mere om Melt på melt.dk

Ansøgningsfrist

Kontakt

Løbende frist og samtaler. Send en ansøgning, et CV og gerne et portfolio.
Kontakt: Angelie Rose, mail: angelie@melt.dk